ESA Kids

ESA’s testcenter

Meteosat Second Generation (MSG) testing at ESTEC
Test af Meteosat Second Generation (MSG) på ESTEC
Åbn billedet

De fleste af ESA’s rumfartøjer testes på Det Europæiske Center for Rumforskning og -teknologi (ESTEC) i Nederlandene. ESTEC’s testcenter råder over alt det nødvendige udstyr til at gennemføre en test af et rumfartøj, inden det sendes til opsendelsesstedet.

Den store rumsimulator kaldes undertiden for ‘rummet i en dåse’. Inde i kammeret udsættes en satellit for ekstreme, rumlignende forhold. Når luften er pumpet ud, kan satellitens temperatur varieres fra 100 °C – vandets kogepunkt – ned til frysepunktet på -100 °C. Et menneske ville ikke kunne overleve ved sådanne temperaturer!

Specielle rysteapparater sikrer, at satellitten kan modstå kraftige vibrationer, især under opsendelsen. Det største rysteapparat i Europa er ESA’s fleraksede rysteapparat, der kaldes Hydra.

Det store europæiske akustiske testanlæg sikrer, at en satellit kan modstå den øredøvende støj ved en opsendelse. Satellitten udsættes for lyd fra kæmpe højttalere.

Andre test sikrer, at rumfartøjets elektriske udstyr fungerer korrekt. Der foretages omhyggelige kontroller for at sikre, at de forskellige systemer ikke påvirker hinanden. Statisk elektricitet udgør også en mulig trussel.

Kommunikationsantennerne kontrolleres i et stålbur, der afskærmer for eksterne tv- og radiosignaler. Væggene er beklædt med et specielt materiale, så rummet er lige så stille som det ydre rum.