ESA Kids

Startskuddet lyder for Europas første Earth Explorer

CryoSat
CryoSat
Åbn billedet

Et nyt kapitel inden for jordobservation begyndte kl. XX.XX CEST den 8. oktober 2005, da Europas CryoSat blev opsendt fra Plesetsk-kosmodromen i det nordlige Rusland. Rumfartøjet, der vejer 711 kg, er den første af ESA’s Earth Explorer-missioner – en ny serie af satellitter, der skal undersøge de store forandringer, der finder sted på vores planet.

Cryosat blev bragt i en 720 km lang, næsten polær bane af en Rockot-raket – det var første gang, ESA har anvendt et af disse løftefartøjer. Som en del af ESAs »Living Planet«-program skal Cryosat i tre år foretage de mest nøjagtige målinger af polarkalotterne nogensinde.

Dens radarhøjdemåler vil kunne registrere ændringer på blot få centimeter i tykkelsen af iskapperne på land og til søs. Disse oplysninger er af afgørende betydning, da iskapperne i Arktis og Antarktis spiller en afgørende rolle for klodens klima.

Mange forskere frygter, at den globale opvarmning vil få store dele af isen til at smelte i løbet af de kommende årtier. Dette kan medføre dramatiske ændringer i havstrømmene i Nordatlanten, som holder Vesteuropa varmt om vinteren.

“Med CryoSat og hele Living Planet-programmet stiller ESA værktøjer til rådighed, der kan imødekomme alle europæeres bekymringer vedrørende klimaforandringer og livets fremtid på Jorden,” sagde Jean-Jacques Dordain, generaldirektør for ESA.

Der er planlagt yderligere fem Earth Explorer-missioner. De skal undersøge mange forskellige aspekter af miljøet. Heriblandt havcirkulation, jordfugtighed og havets saltholdighed, globale vinde, Jordens magnetfelt samt skyernes indvirkning på den indfaldende solstråling.