Månen er vores nærmeste nabo i rummet – ‘blot’ 384.000 km væk. Ni bemandede missioner og snesevis af ubemandede rumfartøjer har besøgt denne lille verden, men store områder er stadig uudforskede. Nu er ESA begyndt at lægge planer for den dag, hvor europæere vil sætte fod på dens grå, støvede overflade.
I mange år troede forskere og rumfartsorganisationer, at de vidste stort set alt om Månen. Men så fandt rumfartøjer i kredsløb beviser på vandis i dybe kratere nær Månens poler. Billeder sendt tilbage af ESA’s SMART-1 og andre rumfartøjer i kredsløb viste også, at de høje højderygge mellem polkratrene bader i næsten konstant sollys – ideelt til elproduktion.
De mulige forekomster af vandis og de lange perioder med solskin gør Månens sydpol til et oplagt mål for fremtidige bemandede missioner. For at bane vejen for en sådan mission opfordrer ESA nu europæiske industrikonsortier til at komme med idéer til den første europæiske månelander.
Flere hold er allerede begyndt at undersøge forskellige muligheder. I løbet af de næste 18 måneder vil de arbejde med detaljerne omkring missionen og rumfartøjets konstruktion, herunder eventuelle problemer, der kan opstå i forbindelse med at finde frem til og udforske et så uvejsomt område. Målet er at gennemføre opsendelsen senest i 2020.
Rumfartøjet vil anvende den nyeste navigationsteknologi til at flyve fra månebanen ned til overfladen og derefter lande sikkert og præcist. Under nedstigningen skal det tage billeder af overfladen og identificere farlige forhindringer ved hjælp af sin egen ‘intelligens’. Landingsfartøjet vil derefter undersøge eventuelle sundhedsskader hos astronauterne som følge af stråling og månestøv samt lede efter vandis eller andre ressourcer, der kan udnyttes af menneskelige opdagelsesrejsende.
