NASAs Mars Science Laboratory (MSL) vil den 6. august foretage en fantastisk landing på den røde planet! MSL vil aflevere Curiosity-roveren, der vejer 900 kg og er den største planetrover, der nogensinde er sendt ud i rummet.
Mars Express vil sammen med to NASA-rumfartøjer – Mars Odyssey og Mars Reconnaissance Orbiter – sende oplysninger fra MSL tilbage til Jorden. Når rumfartøjet rammer atmosfæren med en hastighed på næsten 21.000 km/t, indledes de ‘syv minutters rædsel’. Hvis alt går efter planen, vil det komplekse system til indtrængning, nedstigning og landing bremse rumfartøjet ned til under 3,6 km/t. En slags ‘sky crane’ vil derefter sænke MSL forsigtigt ned på overfladen af Gale-krateret.
Når landingen er gennemført, vil Mars Express dreje sig og rette sig mod Jorden for at sende de indsamlede data til ESOC. Dataene vil derefter straks blive videresendt til NASA.
Landingen markerer starten på et fantastisk udforskningsprogram, der skal afklare, om der engang har været liv på Mars. Den vil også hjælpe forskere og ingeniører med at planlægge fremtidige bemandede missioner til den røde planet.