Den 14. maj 2009 blev to af de mest følsomme rumobservatorier, der nogensinde er bygget, opsendt fra Kourou i Fransk Guyana. Om bord på den europæiske Ariane 5-raket var Herschel, verdens mest kraftfulde varmesøgende rumteleskop, og Planck, der var designet til at undersøge den svage stråling, der fyldte universet umiddelbart efter Big Bang.
Alt ved ESA’s Herschel-rumobservatorium var stort. Satellitten var ca. 7 meter høj og 4,3 meter bred og vejede 3,25 ton. Dens teleskop havde et hovedspejl med en diameter på 3,5 meter, det største, der nogensinde er bygget til et videnskabeligt rumfartøj.
Observatoriet blev opkaldt efter en anden videnskabelig gigant, den tyske amatørastronom og musiker William Herschel, der opdagede planeten Uranus i 1781. 19 år senere opdagede han også en form for usynligt lys, som forskerne kalder “infrarød stråling”. Vi kalder det ofte blot “varme”.
Herschel-observatoriet blev sendt ud i en særlig bane 1,5 millioner kilometer væk, langt nok til at undgå problemer forårsaget af varme fra Jorden, der kunne forstyrre observationerne. Dets tre instrumenter blev afkølet med flydende helium, så deres temperatur lå tæt på det absolutte nulpunkt (-273 °C).
Herschel blev brugt til at undersøge det ‘kolde’ univers. Dets superkolde ‘øjne’ kunne se igennem støvskyer for at undersøge stjernedannelsesområder og galaksernes centre samt opdage skjulte stjerner og planeter. Det var også i stand til at opspore fjerne galakser for at kaste nyt lys over, hvordan de blev dannet for milliarder af år siden.
Herschels banebrydende videnskabelige mission sluttede den 29. april 2013, da forrådet af helium som kølemiddel løb tør. Satellitten blev dog fortsat brugt til banetests, indtil den endelige kommando om at lukke den ned blev sendt den 17. juni.
