Rumfartøjer findes i mange former og størrelser. De udfører mange forskellige opgaver. I modsætning til biler er det sjældent, at man finder mere end 10 satellitter, der er ens. De fleste af dem er unikke og er hver især omhyggeligt samlet i hånden. Alligevel er de alle designet og bygget på samme måde.
En satellit består af to hoveddele: en platform (eller bus) og en nyttelast (instrumenter eller eksperimenter).
Platformen udgør den grundlæggende metalkonstruktion. Den skal være stærk, men samtidig let. Den omfatter det grundlæggende skelet, som alt er bygget op omkring, samt rumfartøjets forskellige systemer – manøvreringsraketter, hovedmotor, brændstoftanke og strømforsyning. Nyttelasten omfatter udstyret til kommunikation med jorden samt kameraer og andre videnskabelige instrumenter.
Satellitens dele fremstilles mange forskellige steder. De sendes alle til ét center, hvor de samles og testes i specielle renrum. Først derefter sendes rumfartøjet til opsendelsescentret.
Da der ikke findes garager i rummet, har mange satellitter deres egne ‘reservedele’ med om bord. Hvis der opstår en fejl, kan kontrolcentrene på jorden beordre rumfartøjet til at skifte til en reserveenhed.
