ESA Kids

Der søges frivillige til ‘mission’ til Mars

Volunteers wanted for ‘mission’ to Mars
Åbn billedet

Kender du nogen, der gerne vil være med på en 17 måneder lang ekspedition til Mars? I så fald vil ESA gerne høre fra dem! Agenturet søger op til 12 frivillige, der er villige til at deltage i en langvarig simulering af en rigtig mission til Mars.

ESA ser frem til den dag, hvor astronauterne skal begive sig ud på den første historiske rejse til den røde planet. Agenturet har indgået et samarbejde med det russiske Institut for Biomedicinske Problemer om at sende et besætning på seks personer ud på en 520 dage lang simuleret mission.

‘Ekspeditionen’ vil finde sted i et særligt anlæg i Moskva, men den vil følge samme forløb som en rigtig Mars-mission. Besætningen vil opleve ekstrem isolation i et begrænset rum. De vil miste Jorden af syne. De vil være nødt til at vente op til 40 minutter på svar på en radiomeddelelse, der sendes til Jorden.

Der er planlagt flere simuleringer, inden det fulde 520-dages studie går i gang i slutningen af 2008 eller begyndelsen af 2009. Den første af disse vil være et 105-dages studie, der starter i midten af 2008. Dette kan efterfølges af endnu et 105-dages studie. Der vil være behov for fire frivillige til hver af simuleringerne. Udvælgelsesmetoden svarer til den, der anvendes for ESA-astronauter, men evnen til at håndtere stress og isolation vil veje tungere end den fysiske kondition.