ESA Kids

Kuiperbæltet

The Kuiper Belt
Åbn billedet

Moderne teleskoper har afsløret hundredvis af isobjekter uden for Neptuns bane, i et område kendt som Kuiperbæltet. Bæltet er opkaldt efter Gerard Kuiper, en astronom af hollandsk afstamning, der i 1951 fremsatte den hypotese, at nogle kometer muligvis stammer fra dette område.

Det første objekt i Kuiperbæltet blev opdaget i 1992, hvilket beviste, at Kuipers teori var korrekt. Det er svært at opdage dem, fordi de er meget svage og bevæger sig så langsomt. Det tager hundreder af år for disse objekter at fuldføre en bane omkring Solen.

Objekterne er sandsynligvis rester fra planeternes dannelse. De blev slynget ud til dette fjerne ydre område som følge af vekselvirkninger med kæmpeplaneterne.

De fleste af objekterne er små, typisk med en diameter på 10–50 km. Indtil for nylig var Pluto det største medlem, selvom en række andre objekter var næsten lige så store.

Eris
Eris

I 2005 blev der så fundet et endnu større objekt. Det blev kendt som 2003 UB313, og forskerne gav det kælenavnet “Xena” (efter krigerprinsessen i den populære tv-serie), indtil de kunne give det et rigtigt navn, nemlig Eris.

Da Eris blev opdaget, befandt den sig dobbelt så langt fra Solen som Pluto (97 gange afstanden mellem Solen og Jorden). Dette gjorde den til det fjerneste objekt, der hidtil er observeret i solsystemet. Dens bane er desuden hældet 44 grader, så den bevæger sig et godt stykke over og under de andre planeters baner. Man har også fundet ud af, at den har en måne, der hedder Dysnomia.

Det er ikke alle, der er enige i, at Pluto og Eris bør betragtes som den niende og tiende planet i solsystemet. I 2006 klassificerede Den Internationale Astronomiske Union dem som ‘dværgplaneter’.