Den 15. juni 2013 var NASAs Curiosity-rover i fuld gang med at udforske Mars’ overflade. Dens sensorer opfangede noget, der gjorde operatørerne her på Jorden meget begejstrede: en gas ved navn metan. Der findes store mængder metan på Jorden. Det kan dannes gennem geologiske processer og af levende væsener.
Inden for videnskaben gælder det, at jo flere data man indsamler om noget, desto bedre bliver undersøgelserne. Derfor har en gruppe forskere undersøgt data indsamlet af ESA’s Mars Express-satellit, som på det tidspunkt kredsede om Mars. De har nu fundet ud af, at Mars Express også opfangede metan!
Hvad kan så have dannet metan på Mars? Metan nedbrydes meget hurtigt, så snart det udsættes for selv Mars’ tynde atmosfære, hvilket betyder, at den gas, der er blevet opdaget af Curiosity og Mars Express, må være dannet eller frigivet for ganske nylig. En teori er, at metanen blev dannet for millioner eller endda milliarder af år siden. Den kan have været fanget under jorden i al den tid, indtil den endelig nåede op til overfladen, hvor den blev opdaget af vores robotudforskere.
En anden teori er, at metanen kunne være dannet af mikroskopiske livsformer på Mars, der producerer metan som et affaldsprodukt. Det er en spændende mulighed, men der skal indsamles flere beviser, før vi kan drage den konklusion!
Forskerne hælder i øjeblikket til geologiske forklaringer frem for biologiske. Der kan frigives metangas fra klipper overalt på Mars, hver gang i små mængder. Mars har også store mængder is, som kan indeholde metangas. Når isen smelter eller brækker, kan gassen slippe ud i atmosfæren.
Det næste skridt i denne forskning er at gennemgå flere data fra Mars Express for at finde andre tidspunkter, hvor der kunne være blevet påvist metan. Derudover kredser en ny rumsonde, ESA-Roscosmos’ ExoMars Trace Gas Orbiter, i øjeblikket omkring Mars og undersøger planetens atmosfære. Hvem ved, hvad den vil opdage!
Interessant faktum: Mars Express blev opsendt i 2003, og det tog seks måneder at nå frem til Mars. Den er stadig i drift så mange år senere og hjælper os med at lære mere om den røde planet.
