Mange forskellige væsener har været i rummet sammen med astronauterne. Ligesom mennesker har de fleste af dem svært ved at tilpasse sig vægtløsheden. En undtagelse er en lille orm, kendt som C. elegans, som tilsyneladende klarer sig bedre i kredsløb end på Jorden.
Da ESA-astronauten André Kuipers første gang tog til Den Internationale Rumstation (ISS) i 2004, blev C. elegans udvalgt til at følge med ham. De mikroskopiske orme blev valgt, fordi de var den første komplekse livsform, hvor alle generne (byggestenene i kroppens celler) var kortlagt.
Efterfølgende konstaterede forskerne, at syv af ormenes gener var mindre aktive i rummet. Overraskende nok syntes ormene at fungere bedre uden disse gener. Resultaterne tydede på, at deres muskler tilpassede sig forholdene i rummet. Kunne rumfart måske bremse musklernes aldringsproces?
Laboratorieforsøg bekræftede, at andre orme, der var opdrættet uden de syv gener, også levede længere og sundere liv. Da mennesker deler omkring 55% af deres gener med C. elegans, var det næste skridt at finde ud af, hvordan menneskets muskler reagerer på rumfart.
Under sin anden mission på ISS, der sluttede den 1. juli, medbragte André flere orme til en opfølgende undersøgelse. Men denne gang blev astronauten også selv undersøgt. Inden missionens start blev der udtaget et lille stykke muskel fra et af hans ben og opbevaret til analyse. Forskerne er nu spændte på at finde ud af, hvordan denne prøve adskiller sig fra de muskler, der har tilbragt seks måneder i vægtløshed. Men i modsætning til ormene får André lov til at bruge et par uger på at komme sig efter sin udmattende rejse, før hans muskler kommer under mikroskopet.
