Asteroider er små, stenede himmellegemer, der er tilbage fra planeternes dannelse for 4,5 milliarder år siden. De kaldes ofte for ‘småplaneter’.
Man anslår, at der findes milliarder af disse klippestykker. De fleste af dem befinder sig i et donutformet ‘hovedbælte’ mellem Mars’ og Jupiters baner. På den indre kant af dette hovedbælte tager det asteroiderne cirka tre år at kredse om Solen. For dem, der befinder sig tæt på hovedbæltets ydre grænse, tager det dobbelt så lang tid.
Ordet ‘asteroide’ betyder ‘stjernelignende’. De fik dette navn, fordi de i de fleste teleskoper kun kan ses som lyspunkter. I begyndelsen af det 20. århundrede kaldte astronomerne dem for ‘himlens skadedyr’. De var synlige i så stort antal, at de ødelagde fotografier af fjerne galakser og tåger.
Den største af asteroiderne, Ceres, var den første, der blev opdaget. Den blev opdaget af Giuseppi Piazzi fra Palermo på Sicilien den 1. januar 1801.
En anden lille planet – Pallas – blev opdaget af Wilhelm Olbers i 1802. Herefter fulgte Juno (1804) og Vesta (1807). Siden 1847 er der ikke gået et eneste år uden, at der er blevet opdaget mindst én asteroide.
