Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du altid lander med et bump, uanset hvor højt du springer? Det samme spørgsmål stillede folk sig for 340 år siden. Dengang opdagede en britisk videnskabsmand ved navn Isaac Newton tyngdekraften.
128125 Historien fortæller, hvordan Isaac var i sin have, da et æble faldt ned på hans hoved. Mens han gnubbede sit blå mærke, begyndte han at undre sig over, hvorfor æblet havde ramt ham og ikke i stedet var fløjet opad.
Newton kom frem til, at en usynlig kraft måtte trække æblet mod Jorden. Han kaldte denne kraft for “tyngdekraften” – fra det latinske ord “gravitas”, der betyder “vægt”.
Newton indså, at ethvert objekt i universet tiltrækker alle andre objekter i universet. Selv et æble udøver en svag tiltrækningskraft på alt omkring sig.
Det er tyngdekraften, der holder Månen i kredsløb om Jorden, og det er tyngdekraften, der gør det muligt for Solen at holde fast på sin familie af planeter. Solens og Månens tiltrækningskraft forårsager også tidevandet i Jordens hav.
Tyngdekraftens styrke afhænger imidlertid af et objekts størrelse og tæthed – det, som forskerne kalder dets “masse”. Det lille æbles tyngdekraft er for svag til at modstå den enorme Jordens tiltrækning, så det falder mod planetens centrum.
Et objekts tyngdekraft aftager med afstanden fra det. En bjergbestiger på toppen af Mount Everest vejer lidt mindre end ved havoverfladen. Hvis et rumskib bevæger sig langt nok væk fra Jorden, vil det til sidst helt undslippe planetens tyngdekraft.
