Orkaner er de mest imponerende storme på Jorden. De opstår over det varme vand i det tropiske Atlanterhav, og de enorme hvirvler bevæger sig mod vest og efterlader et spor af ødelæggelse. Den hidtil kraftigste orkan i år har været orkanen Dean, som ramte Mexico med fuld styrke, efter at den havde hærget de caribiske øer. ESA’s satellitter fulgte Dean, mens dens vindstød på 260 km/t skabte kæmpe bølger og jævnede bygninger med jorden. Mindst otte mennesker omkom.
Det er afgørende at kende orkanernes styrke og bane for at kunne udsende advarsler i god tid. Heldigvis gør satellitter som ESAs Envisat og ERS-2 det nu lettere at undersøge disse uforudsigelige storme. Deres optiske og radarbaserede instrumenter kan overvåge ændringer i skystruktur, vind og bølger, havoverfladetemperatur og havoverfladehøjde.
Optiske instrumenter på Envisat viser de hvirvlende skytopper, mens radaren ser igennem skyerne og viser, hvordan vinden pisker havbølgerne op. Radarimpulser fra højdemåleren måler havoverfladens højde med en nøjagtighed på få centimeter. Radarscatterometeret på ERS-2 er særligt værdifuldt, da dets resultater næsten ikke påvirkes af kraftig regn. Det kan levere data om vindens hastighed og retning over havoverfladen lige fra hjertet af de voldsomste storme.
Da orkaner lever af varm, fugtig luft, er oplysninger om havtemperaturen af særlig betydning for meteorologerne. Et af instrumenterne ombord på Envisat er et rumbaseret termometer, der måler havoverfladetemperaturen med en nøjagtighed på en brøkdel af en grad. Mens Dean er ved at ebbe ud, er ESA’s øjne i himlen allerede på vagt over for den næste voldsomme storm.
