For et år siden blev ESA’s rumobservatorium Herschel sendt ud på en mission med det formål at udforske det infrarøde univers. Herschel, der nu befinder sig i en sikker bane omkring 1,5 millioner km fra Jorden, er begyndt at afsløre hidtil ukendte detaljer om stjernedannelse. Nye billeder viser tusindvis af fjerne galakser, der i rasende tempo danner stjerner, samt smukke, stjernedannende skyer spredt ud over Mælkevejen.
Herschel er det største astronomiske observatorium, der nogensinde er sendt ud i rummet, med et hovedspejl, der er fire gange bredere end noget tidligere infrarødt rumteleskop. Det gør det muligt at undersøge de kolde, stjernedannende skyer i vores galakse mere detaljeret end nogensinde før. Et af disse områder, kendt som RCW 120, rummer en nyfødt stjerne, der ser ud til at blive en superkæmpe inden for de næste par hundrede tusinde år.
Den unge stjerne, der allerede er 8 til 10 gange tungere end Solen, er omgivet af en kæmpe sky af gas og støv, som den kan trække næring fra og vokse på. Forskerne forstår ikke, hvordan stjerner kan svulme op til 150 solmasser, så RCW 120 vil blive nøje overvåget for at se, hvordan sådanne superkæmper dannes.
Et nyt Herschel-billede viser, hvordan stof i Mælkevejen samler sig og danner stjerner. ‘Frøene’ dukker først op inde i strømme af glødende støv og gas og danner kæder af stjernefabrikker, der er flere titalls lysår lange. Uden for vores Mælkevej har Herschel målt infrarødt lys fra tusindvis af andre galakser, spredt over milliarder af lysår.
Ved at undersøge lysstyrken af disse små lyspunkter har man kunnet påvise, at stjerner tidligere dannedes 10-15 gange hurtigere end i dag. Herschel har desuden opfanget stof, der ikke forekommer naturligt på Jorden – vandmolekyler, der er blevet spaltet af kraftig stråling og har fået en elektrisk ladning.
