ESA Kids

Columbus-besætningen er nu fuldtallig

Cutaway view of Columbus laboratory
Tværsnit af Columbus-laboratoriet
Åbn billedet

Opførelsen af Den Internationale Rumstation (ISS) skrider hurtigt frem. Et af de vigtigste stykker europæisk udstyr, der skal tilføjes senere på året, er Columbus-laboratoriet. Et besætning på syv – to ESA-astronauter og fem kolleger fra NASA – skal levere det videnskabelige modul til rumstationen. Det sidste medlem af STS-122-rumfærgebesætningen, ESA-astronauten Léopold Eyharts fra Frankrig, blev udpeget den 13. februar. Han slutter sig til Hans Schlegel fra Tyskland, der blev udpeget til missionen i juli sidste år.

ESA-duoen kommer til at spille en central rolle i fastgørelsen af Columbus til ISS. Schegel vender derefter tilbage til Jorden med rumfærgen 14 dage efter opsendelsen. Eyharts vil blive tilbage på stationen for at overvåge aktiveringen og den afsluttende kontrol af modulet. Som flyingeniør vil han blive den første astronaut, der i kredsløb tester og betjener systemerne og det videnskabelige udstyr i Columbus-laboratoriet. Han vil vende tilbage med den næste rumfærgebesætning (STS-123) efter et ophold på cirka to måneder.

Columbus orbital laboratory
Columbus-rumlaboratoriet

Columbus vil blive transporteret til rumstationen i rumfærgens lastrum. Det vil derefter blive koblet til den europæiskbyggede dokningsport (Node 2) ved hjælp af ISS’ robotarm. Laboratoriet vil på det tidspunkt allerede være udstyret med en del videnskabeligt udstyr og opbevaringsudstyr. Yderligere to eksperimenter vil blive fastgjort til ydersiden af Columbus under en rumvandring.

Eyharts, der tidligere var testpilot, blev udvalgt som astronaut af det franske rumagentur (CNES) i 1990. Dette bliver hans anden rummission.