Saturns måne Titan er en af de største og mest fascinerende måner i solsystemet. Desværre er dens overflade skjult bag et tykt lag af orange skyer. Indtil for nylig vidste ingen, hvordan Titans overflade ser ud.
En måde at trænge igennem skylaget på er at bruge radarinstrumentet på NASAs rumfartøj Cassini. Radiosignaler fra Cassini passerer gennem skylaget og reflekteres tilbage fra overfladen. Ved at undersøge ekkoerne har forskerne for nylig kunnet opdage mange mørke pletter. Nogle af disse pletter hænger sammen med smalle, snoede kanaler – muligvis floder.
Det ser ud til, at de glatte, mørke områder på radarbillederne er søer. Titans overfladetemperatur er imidlertid -180 °C, så de kan ikke indeholde vand. I stedet ser de ud til at bestå af flydende metan eller etan. (På Jorden bruges metangas i kedler og komfurer.)
Mange håbede, at ESA’s Huygens-sonde ville lande i en metansø under sin nedstigning mod overfladen den 14. januar 2005. Imidlertid viste sondens kamera en tør slette dækket af issten.
Siden denne spektakulære succes har forskerne fundet en usædvanlig måde at lære mere om Huygens’ omgivelser på. Nøglen var et usædvanligt op- og nedadgående mønster i radiosignalet fra Huygens til Cassini. En del af radiostrålen blev reflekteret fra overfladen og gik ikke direkte til Cassini. En analyse af signalet viste, at overfladen er temmelig flad op til 2 km fra sonden. Denne tørre søbund er hovedsageligt dækket af issten med en diameter på ca. 5-10 cm.
