‘Beam me up, Scotty!’ er en af de mest berømte kommandoer i filmhistorien. Med et enkelt tryk på insigniet på sin skjorte kunne kaptajnen på rumskibet Enterprise kommunikere med sin besætning. Nu er endnu en anordning fra science fiction-verdenen ved at blive en del af vores hverdag, takket være indsatsen fra et finsk firma, der støttes af ESA.
Det, der har gjort det muligt at bruge tøj til kommunikation, er en ny opfindelse kaldet den fleksible antenne. Denne enhed kan udformes som et simpelt stykke stof, der sys ind i en ærme, en jakke eller et bukseben. Det finske firma Patria Aviation Oy står i spidsen for designarbejdet og har arbejdet inden for rammerne af ESA’s ‘Textile Antennas’-projekt.
Virksomheden har indbygget en antenne i sit stof, der kan kommunikere via Iridium- og GPS-satellitsystemerne. Iridium-satellitterne muliggør tovejs kommunikation med tale og data, mens GPS angiver positionen for den person, der bærer antennen. Iridium kan også videresende brugerens position til operationscentre.
Det har dog ikke været nemt at vælge de mest egnede materialer og designe tøj i rumalder-stil. Der var mange ting, der skulle tages i betragtning og derefter afprøves. Hvor sikkert og effektivt var det elektriske apparat? Hvor godt ville det fungere, når bæreren bevægede sig rundt eller bøjede sig? Kunne det vaskes, og ved hvilken temperatur? Hvordan skulle det sys? Kunne det stryges?
Omhyggelige tests har vist, at en sådan antenne faktisk virker. Vi kommer ikke til at blive beamt op til et rumskib lige med det samme, men det går måske ikke så længe, før brandmænd og andet beredskabspersonale bruger denne fleksible ven til at kommunikere.
