Nedtællingen er i gang til to milepæle i den europæiske rumfarts historie. Hvis alt går efter planen, vil den første Sojuz-raket, der skal opsendes fra Kourou-rumhavnen i Fransk Guyana, lette den 20. oktober. Sojuz ST-B-raketten vil medbringe de to første satellitter i det europæiske Galileo-navigationssystem.
Den russiskbyggede Soyuz er en af verdens mest pålidelige løfteraketter. Med færdiggørelsen af en ny affyringsrampe i Kourou vil den tretrinsraket kunne sende tungere nyttelaster i kredsløb.
Den første testsatellit i det europæiske Galileo-navigationssystem blev opsendt i december 2005, efterfulgt af en anden i 2008. Succesen med disse pionersatellitter banede vejen for den kommende opsendelse af de to første Galileo-satellitter til validering i kredsløb (IOV). Næste år vil de få selskab af endnu et par satellitter.
De fire IOV-rumfartøjer, der hver vejer omkring 730 kg, er bygget af et industrikonsortium under ledelse af det tyske firma EADS Astrium. De skal bruges til at afprøve Galileo-systemets konstruktion, inden de øvrige 26 satellitter, der senere skal tilslutte sig dem, sendes op. Et af de elementer, der skal testes, er det bedste atomur, der nogensinde er blevet anvendt til navigation – med en nøjagtighed på én sekund på tre millioner år. Satellitterne er desuden udstyret med en kraftig sender, der kan udsende præcise navigationsdata til hele verden.
Når konstellationen er færdigopbygget, vil systemet bestå af 30 satellitter, der kredser i en højde på over 23.000 km over Jorden. Der vil altid være mindst fire satellitter over horisonten, uanset hvor man befinder sig i verden. Dette vil sikre, at Galileo er tilgængeligt døgnet rundt for at hjælpe folk, der er på farten, med at finde vej.
