ESA Kids

Saturns måner

View of Tethys beyond Saturn
Udsigt til Tethys bag Saturn
Åbn billedet

Saturn har 31 kendte måner – flere end nogen anden planet bortset fra Jupiter. En af dem, Titan, er på størrelse med en planet, men de øvrige er langt mindre. De fleste af månerne består af is og er dækket af mange runde kratere i forskellige størrelser. Disse er blevet dannet, da kometer og stenmeteoritter er styrtet ned på dem.

Tethys har et kæmpe krater med en tinde i midten, hvilket får den til at ligne ‘Dødsstjernen’ fra Star Wars-filmene. Mimas har også et kæmpe krater, der er flere hundrede kilometer i diameter.

Selvom deres overflader er ekstremt kolde, ser nogle af månerne ud til at være varme indeni. Dele af månen Enceladus er glatte og ser ud til at have været dækket af materiale, der er blevet slynget ud af isvulkaner.

Iapetus: light and dark
Iapetus: lys og mørke

En anden mærkelig verden er Iapetus. Den har den ene side, der er meget lys, mens den modsatte side er sort som kul. De mindre måner kredser enten meget tæt på ringene eller langt væk fra planeten. De fjerneste måner opfører sig som spritbilister, der kører i den forkerte retning ad en ensrettet gade. Man mener, at de er kommet for tæt på Saturn og er blevet fanget af dens kraftige tyngdekraft.

Nogle af de mindre måner kredser inden for ringene. De fungerer som ‘hyrder’, der holder ringpartiklerne på plads. To af dem bytter endda bane, når den ene overhaler den anden.