I tusinder af år har der været beretninger om mennesker, der har set kraftige lysglimt på Månen. Hvad kan det være? Mærkelige lys i Jordens atmosfære? Tegn på besøg fra rummet? Eller tog alle disse mennesker fejl? Et ESA-projekt ved navn NELIOTA har holdt øje med disse lysglimt, og resultaterne er fascinerende!
NELIOTA står for »Near-Earth Object Lunar Impacts and Optical Transients«. Projektet benytter et stort teleskop, der drives af Det Nationale Observatorium i Athen, og som er udstyret med et specielt kamera, der tager mange billeder på meget kort tid. Ved hjælp af dette udstyr har NELIOTA-forskerne observeret Månen og indsamlet data. De har opdaget mange af disse mærkelige glimter på Månen – i gennemsnit et hvert par timer! Så hvad er det egentlig?
Der findes masser af små stenstykker og andet materiale i rummet, og nogle gange styrter de ned på en planet eller en måne. Når det sker her på Jorden, brænder de ofte op i vores atmosfære og danner det, vi kalder en meteor (som nogle gange kaldes “stjerneskud”). Vores Måne har imidlertid ingen atmosfære, så når små sten rammer den, smadrer de ind i overfladen og skaber et kortvarigt lysglimt!
Det kraftfulde NELIOTA-teleskop og -kamera har afsløret, at disse lysglimt er ret almindelige, selvom kun de allerlyseste kan ses med det blotte øje. Det er dog stadig svært at registrere dem, fordi nedslagene skal finde sted på dele af Månen, der ikke er belyst af Solen i det pågældende øjeblik. Ellers er de omgivende måneklipper så lyse, at de overskygger lysglimtet. ESA-forskerne har indtil videre registreret 55 lysglimt, men forudser, at de faktisk kun ser et lille antal af det samlede antal, som sandsynligvis ligger på omkring otte lysglimt i timen!
Denne forskning er vigtig af en række årsager. For det første hjælper den os med at lære mere om Månen og om, hvorfor dens kraterfyldte overflade ser ud, som den gør. Den giver os også mulighed for at få en bedre forståelse af, hvor mange nærjordsobjekter (NEO'er) – såsom små sten i rummet, asteroider og kometer – der findes i Jordens kosmiske nabolag. Større NEO'er kan udgøre en fare for Jorden, hvis de skulle kollidere med os, så jo mere information vi har, desto bedre kan vi forberede os på at beskytte os selv. ESA tager dette alvorligt og planlægger en ambitiøs mission ved navn Hera, der skal afprøve metoder til at aflede asteroider på kollisionskurs, så de ikke udgør en fare.
NELIOTA-projektet skulle egentlig snart afsluttes, men det har været så vellykket, at det har fået forlænget sin løbetid og nu vil fortsætte sit eksperiment indtil januar 2021!
Interessant faktum: NELIOTA bruger Kryoneri-teleskopet, som er det største teleskop på Jorden og har som eneste opgave at overvåge Månen.
