Objekter, der bevæger sig rundt om en planet, kaldes satellitter. Hver gang en satellit fuldfører en omløbsbane rundt om planeten, kaldes det en bane.
Jorden har én naturlig satellit – Månen. Men siden oktober 1957 er der blevet sendt mange tusinde kunstige (menneskeskabte) satellitter i kredsløb omkring Jorden.
For at forblive i kredsløb skal en satellit bevæge sig med en meget høj hastighed, som afhænger af højden. For et cirkulært kredsløb i en højde på 300 km over Jordens overflade kræves der således typisk en hastighed på 7,8 km/s (28.000 km/t). Ved denne hastighed vil satellitten fuldføre en omløbsbane omkring Jorden på 90 minutter.
Satellitter er nødt til at bevæge sig så hurtigt for at modvirke Jordens tyngdekraft. Det kan sammenlignes med, når man kaster en cricket- eller baseball. Jo hårdere bolden kastes, desto længere flyver den, før den rammer jorden.
Hvis en spiller kunne kaste bolden hårdt nok til, at den nåede den nødvendige hastighed, ville bolden gå i kredsløb. Den ville aldrig falde tilbage til Jorden. Kaster man den endnu hårdere, så den når en hastighed på 11,2 km/s (40.300 km/h) – også kaldet ‘flugthastighed’ – vil bolden forlade Jorden helt. Den vil derefter blive en ‘satellit’ omkring Solen.
