ESA Kids

Saturns ringe

Saturn's rings seen by Cassini-Huygens
Saturns ringe set af Cassini-Huygens
Åbn billedet

Saturn er kendt som ‘ringernes herre’, selvom de tre andre gigantiske gasplaneter – Jupiter, Uranus og Neptun – også har ringe. Saturns system indtager en fremtrædende plads, da dens ringe er ekstremt lysstærke og meget store.

Det kan være resterne af en satellit eller en komet, der er gået i stykker. Da de blev opdaget i det 17. århundrede, viste tegninger, at de lignede kæmpe ‘Mickey Mouse-ører’ på hver sin side af planeten. Efterhånden som teleskoperne blev bedre, indså astronomerne, at de består af millioner af is- og stenfragmenter. Hullerne i ringene er blevet ryddet af tyngdekraften fra nærliggende måner.

Ligesom en kæmpe cd har de flade ringe en diameter på over 275 000 km – bredt nok til at udfylde det meste af afstanden mellem Jorden og Månen – men de er mindre end 1 km tykke. Når Saturn og Jorden bevæger sig op og ned i deres baner, ændrer vores udsyn til ringene sig. I 2003 var de på deres lyseste og smukkeste. Men hvert 15. år ser vi dem set fra siden. De er da usynlige for alt andet end de største teleskoper. Dette er et godt tidspunkt at lede efter små måner tæt på ringene.