ESA Kids

Floder

Rivers
Åbn billedet

Størstedelen af verdens befolkning bor i nærheden af floder. De er afhængige af floderne til drikkevand, vask, fiskeri og vanding af afgrøder.

I fjerntliggende skove eller ørkener kan floder være den nemmeste måde at rejse på. Der kan opføres dæmninger for at forhindre oversvømmelser, for at vande nærliggende marker eller for at producere elektricitet.

Hvis floderne ikke holdes under kontrol, kan tørke eller oversvømmelser føre til katastrofer. Hvert år lider millioner af mennesker under vandmangel eller oversvømmelser af deres hjem og marker.

Selv i Europa udgør oversvømmelser fra store floder en trussel mod menneskeliv og forårsager enorme skader på byer og landbrugsjord. I 2002 forårsagede de værste oversvømmelser i Europa i mange år skader for mere end 7 milliarder euro.

Meteosat-vejrsatellitter giver tidlig varsling om kraftige regnbyger, så der kan træffes foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelser. ESA’s rumfartøjer Envisat og ERS-2 hjælper redningstjenesterne ved at tage billeder af oversvømmede områder, både dag og nat.

Water in Africa

Satellitter viser også, hvor det er bedst at grave brønde, hvor meget vand der er i jorden, og om vandstanden i floderne stiger eller falder. Dette er meget værdifuldt i fattige lande, hvor sådanne oplysninger er svære at få fat i.

Siden 2002 har ESA’s TIGER-program hjulpet mange afrikanske lande med at overvåge deres floder og vådområder og udnytte deres vandressourcer bedst muligt.