Europa har sine egne vejrsatellitter, der kaldes Meteosat. Den første Meteosat blev den 23. november 1977 opsendt af ESA til en geostationær bane, 36 000 km over Guineabugten.
Siden da er der blevet opsendt yderligere otte Meteosat-satellitter. Den seneste af disse (Meteosat-9) trådte i fuld drift den 29. januar 2004. Der er planlagt yderligere to i de kommende år, efterfulgt af en tredje generation af satellitter.
De nyeste Meteosat-satellitter (kaldet ‘anden generation’) har mange konstruktionsmæssige forbedringer i forhold til de tidligere modeller. En af fordelene er, at de kan sende skarpere billeder tilbage oftere.
Meteosat-9 har et instrument, der kan overvåge skyer, land, hav, sne og is både om dagen og om natten. Et andet instrument er dedikeret til klimaforskning. De indsamlede data hjælper meteorologer med at genkende og forudsige farligt vejr. Dette omfatter tæt tåge, tordenvejr og pludselig opståede voldsomme storme med stormvind og piskende regn. Langtidsprognoserne forbedres også.
Indtil oktober 2006 var der ikke blevet sendt nogen europæiske vejrsatellitter i polære baner. Dette ændrede sig med opsendelsen af en satellit ved navn MetOp-A. MetOp-B, den anden satellit i serien, blev opsendt den 17. september 2012 og opererer sammen med MetOp-A, hvilket øger datamængden endnu mere. Den tredje og sidste satellit, MetOp-C, vil blive opsendt i 2016.
