I de sidste 30 år er alle Europas raketter blevet affyret fra Kourou i Sydamerika. Hvorfor valgte Europa en rumhavn på den anden side af kloden?
Søgningen efter en ny placering begyndte i 1960’erne, da Frankrig var nødt til at opgive sin affyringsbase i den algeriske ørken.
Det franske rumagentur valgte til sidst et sted ved kysten i udkanten af junglen i Fransk Guyana. Det nye sted lå tæt på en fiskerby ved navn Kourou og ikke langt fra den gamle fængselskoloni på Djævelens Ø.
Kourou lå tusindvis af kilometer fra Europa, og alt skulle bygges op fra bunden. Der var dog flere væsentlige fordele:
-
opsendelserne vil finde sted langt væk fra store bebyggede områder
-
raketter kunne sikkert affyres ud over det åbne hav mod øst og nord
-
Brugte rakettrin vil falde ufarligt ned i havet
-
Satellitter kunne nemt sendes ud i både polære og ækvatoriale baner.
Europas rumhavn ligger også meget tæt på ækvator. Den drager fordel af den såkaldte »sling shot-effekt«, der skyldes Jordens hurtige rotation ved ækvator. Dette giver et gratis hastighedsboost på 1650 km/t mod øst for alle raketter, der opsendes i nærheden. Dette reducerer den mængde brændstof, de skal medbringe, og gør det muligt for dem at løfte tungere satellitter.
