Når vi bor på Jorden, behøver vi aldrig at vente særlig længe, før vi ser sollys. Hver 24. time drejer vores planet én gang om sin egen akse, hvilket giver os én dag og én nat. Men hvad nu, hvis man befandt sig på Månen? Den kredser på en anden måde. Der kan være masser af sollys i 14 dage, efterfulgt af 14 dage, hvor det er meget mørkt.
Dette udgør et problem for fremtidige menneskelige måneudforskere, da de har brug for sollys til at belyse solcellepaneler, der igen producerer den så nødvendige elektricitet. I hvert fald har det altid været planen… indtil nu! ESA-forskere undersøger en ny måde at udnytte det lag af månestøv, der dækker Månen, som en slags batteri. Om dagen på Månen absorberer og lagrer månestøvet energi fra sollyset. Kunne energien frigives om natten og bruges til at producere elektricitet?
Det mener forskerne. Deres idé går ud på at bruge mange spejle til at reflektere sollys ned på specielt forberedte områder med månestøv. Der vil blive placeret en anordning, der kaldes en varmemotor. Om dagen kan temperaturen i månestøvet omkring varmemotoren nå op på over 100 °C! En del af varmen vil blive lagret i månestøvet.
Når natten falder på, vil det varme månestøv gradvist afgive sin energi, som vil drive varmemotoren – og levere elektricitet til astronauterne, der udforsker Månen!
Hvis det fungerer som planlagt, vil varmemotorer være billigere og mere effektive end solceller eller endda radioaktive varmeapparater, som er en anden metode, der i dag anvendes til at levere energi. Det næste skridt er, at ESA-forskerne skal udarbejde en computersimulation af en varmemotor. Derefter kan de bygge en lille prototype af en varmemotor, som de kan teste!
Ville du gerne bo på en månebase, der drives af en varmemotor baseret på månestøv?
Sjovt faktum: Om natten bliver Månens overflade utroligt kold – nogle gange ned til under -170 °C!
