ESA Kids

ESA’s forsyningsskib

The Automated Transfer Vehicle
Det automatiske transportfartøj
Åbn billedet

Den Internationale Rumstation (ISS) er som en ø omgivet af et tomt hav. Uden en regelmæssig forsyningslinje fra Jorden ville besætningerne være som moderne Robinson Crusoe’er – strandet langt fra hjemmet.

I øjeblikket kan astronauterne ikke dyrke deres egen mad i kredsløb. De er afhængige af, at der kommer nye forsyninger hvert par måneder.

Indtil for nylig blev al den mad, det vand, den luft og de reservedele, som besætningerne har brug for, leveret af det amerikanske rumfærge og de russiske ubemandede Progress-rumfartøjer. Dette ændrede sig i 2008, da et nyt forsyningsfartøj – ESA’s Automated Transfer Vehicle (ATV) – gennemførte sin jomfruflyvning. ATV’en, der fik navnet Jules Verne efter den berømte franske science fiction-forfatter, dokkede til ISS den 3. april. Da missionen var afsluttet, blev den sendt ind i atmosfæren, hvor den brændte op den 29. september.

Hvert ATV-fartøj opsendes med den europæiske Ariane-5-raket. Flyvningen til ISS varer normalt fem dage.

The Automated Transfer Vehicle (ATV) will enable ESA to transport payloads to the International Space Station
Med det automatiske transportfartøj (ATV) vil ESA kunne transportere nyttelast til Den Internationale Rumstation

Det 20 ton tunge ATV kan transportere op til 8 ton forsyninger, brændstof, eksperimenter og gaver til besætningen. I løbet af de seks måneder, det er dokket til ISS, kan dets motor tændes for at hæve stationens bane. Dette holder ISS i en sikker højde på ca. 320 km, et godt stykke over Jordens atmosfære.

Når ATV’en er udtjent, bliver den til en affaldsindsamlingsvogn. Lastet med op til 6,3 ton affald får den besked på at brænde op i atmosfæren.