Bilkørsel fik et helt nyt udtryk, da hollandske studerende brugte rumteknologi til at bygge Nuna, den ultimative bil til det 21. århundredest århundrede.
Nuna vandt førstepladsen i World Solar Challenge 2001, et 3 010 km langt løb på tværs af Australien for solcelledrevne biler. Den satte fire verdensrekorder og gennemførte løbet på 32 timer og 39 minutter med en gennemsnitshastighed på 91 km/t. Derefter vandt den løbet igen i 2003 – og slog endnu en gang alle rekorder.
Den strømlinede maskine havde mange fordele. Den ydre skal var udformet med henblik på at mindske luftmodstanden og var fremstillet af rumalderplast for at sikre, at den var let og samtidig stærk. Hovedkroppen var fremstillet af kulfiber forstærket med Kevlar, et materiale, der anvendes i satellitter.
Bilens overflade var dækket af meget effektive solceller af galliumarsenid, som oprindeligt blev udviklet til satellitter som f.eks. ESA’s måneudforskningssonde SMART-1. Nuna var også udstyret med små enheder, der sikrede maksimal ydelse fra batteriet og solcellerne, selv når bilen stod i skygge, eller vejret var overskyet. Disse enheder anvendes på mange satellitter, såsom ESA’s kometjæger Rosetta.
