Vil du vide, om det kommer til at regne på din picnic, eller om det bliver solrigt på din udflugt? I dag er det nemt at finde ud af ved at se på satellitbilleder på tv eller på internettet.
For blot et par årtier siden var vejrudsigterne langt mere usikre. Et af problemerne var, at der kun var opstillet vejrstationer på nogle få steder. Alle andre steder var vejrforholdene nærmest et mysterium.
I dag dækker satellitterne hele Jorden. Man kan følge med i, hvordan hvert eneste skysystem og hver eneste storm opstår og udvikler sig.
Den første vejrsatellit, TIROS (Television and InfraRed Observation Satellite), blev opsendt den 1. april 1960. Den var udstyret med to tv-kameraer, der sendte grynet billeder tilbage til jordoverfladen.
Dagens vejrsatellitter er større og langt mere avancerede. De forsyner meteorologerne med yderst detaljerede billeder og andre nyttige oplysninger om atmosfæren og havene, som hjælper dem med at forbedre deres prognoser. Nogle vejrsatellitter kredser altid over den samme del af Jordens overflade. De befinder sig i geostationære baner, 36 000 km over ækvator.
Andre kredser om Jorden fra Nordpolen til Sydpolen og tilbage igen. De flyver meget tættere på overfladen (nogle så lavt som 800 km) og leverer meget detaljerede nærbilleder af vejrsystemer over hele verden.