Efter en rejse på 10 lange år, hvor den har tilbagelagt over halvdelen af solsystemets længde og kredset fem gange om Solen, er rumfartøjet Rosetta endelig nået frem til sin destination: kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko!
Rosetta kredser i øjeblikket 100 km over kometens overflade og sender oplysninger om sin nye ven tilbage til Jorden. I de kommende uger er Rosettas vigtigste opgave at finde det perfekte landingssted til den sonde, den har med ombord, som hedder Philae (udtales FEE-lay).
Hvis alt går efter planen, vil Philae om blot et par måneder blive den første rumsonde nogensinde, der sænkes ned på en komets overflade!
Men Rosettas rejse slutter ikke der; i mange måneder vil det lille rumfartøj følge med kometen, mens den kredser om Solen og derefter vender tilbage mod Jupiter igen.
Om et år vil de to nå det punkt, hvor de er tættest på Solen på deres rejse gennem solsystemet — det er her, kometen for alvor vil begynde at stråle.
Kometer er klumper af kosmisk is og sten, hvilket betyder, at kometen 67P vil begynde at smelte, efterhånden som den nærmer sig Solen. Den fordampede is fra kometen vil danne en storslået hale, ligesom dem, vi nogle gange er så heldige at se glide hen over vores himmel.
Desværre vil kometen 67P ikke kunne ses på vores nattehimmel uden kraftige teleskoper, selv ikke med sin strålende hale. Til gengæld vil Rosetta give os noget endnu bedre — et nærbillede af, hvordan kometen forandrer sig i solens skarpe lys!
Sjovt faktum
Missionen er opkaldt efter Rosettastenen, en gammel stentavle, der gjorde det muligt for os at tyde de gamle egyptiske hieroglyffer. Ligesom Rosettastenen vil ESA’s Rosetta-mission ændre vores forståelse af fortiden ved at afsløre mysterierne bag objekter, der er dannet af resterne fra vores solsystems dannelse: kometer.
