Vejret kan pludselig blive dårligere, så det er afgørende, at meteorologerne løbende modtager opdateringer fra rummet.
Hvert 15. minut, dag som nat, sender Europas Meteosat-9 billeder af vejret fra næsten en tredjedel af kloden. Den befinder sig 36 000 km over Vestafrika og overvåger hele tiden det samme område. En reservesatellit ligger altid klar i nærheden for at kunne overtage, hvis der opstår et problem.
Visuelle data, infrarøde data (varme), vanddamp og andre vigtige data sendes til Meteosats-operatøren, Eumetsat. Rådataene behandles i Darmstadt i Tyskland og sendes derefter videre til brugerne.
Siden oktober 2006 er der også blevet sendt vejrdata tilbage fra den europæiske MetOp-A-satellit. Data fra denne polarsatellit videresendes via en jordstation på den norske ø Spitsbergen. Der sendes desuden løbende billeder og oplysninger om atmosfæren og havene til jorden til brug for lokale brugere.
Europas satellitter indgår i et globalt vejrovervågningssystem. Mange forskellige lande udveksler oplysninger fra deres satellitter.
Meteosat-satellitterne har også hjulpet Europas partnere på andre måder. Da en amerikansk satellit svigtede i 1991, krydsede Meteosat-3 Atlanterhavet for at overtage dens opgaver.
I 1998 blev Meteosat-5 flyttet til Det Indiske Ocean. Som led i et internationalt eksperiment bidrog den til overvågningen af dette område, der er kendt for sine monsuner.
