ESA Kids

Vulkaner

Mount Etna
Etna
Åbn billedet

Der findes omkring 1.500 aktive vulkaner, hvoraf omkring 50 går i udbrud hvert år. De fleste af disse vulkaner ligger omkring Stillehavet – et bælte, der kaldes Stillehavets “Ildring”. Europa har sine egne vulkaner, såsom Etna og Vesuv, som har været i udbrud mange gange gennem historien.

Mindst 500 millioner mennesker bor tæt på en aktiv vulkan. Når der sker et udbrud, kan de omkringliggende områder blive dækket af aske og glødende lava.

Marker og bygninger kan blive begravet. Giftige gasser, skyer af glødende aske eller mudderskred kan dræbe alle, der befinder sig i deres vej. Heldigvis er satellitter nu med til at identificere de farligste vulkaner.

Sicily's Etna in early November
Etna på Sicilien i begyndelsen af november

ESA’s satellitter Envisat og ERS-2 undersøger vulkaner på mange forskellige måder. Kameraer viser lavastrømme og askeskyer. Infrarøde instrumenter registrerer varm lava, der stiger op til overfladen.

Radar kan registrere en vulkans “åndedræt”, når smeltet magma bevæger sig inde i den. En hævelse af overfladen på blot nogle få millimeter kan afsløre, at der opbygges tryk før et udbrud. Andre sensorer identificerer de gasser og partikler, der frigives i luften.

Sådanne data redder liv og bidrager til at forudsige, hvornår det næste udbrud vil finde sted. Satellitkort over de ramte områder er også en hjælp i forbindelse med rednings- og genopbygningsarbejdet.