I dag tager vi det for givet, at vi kan se live-tv-billeder fra begivenheder som VM eller De Olympiske Lege. Disse billeder er ofte kommet til din skærm fra den anden side af verden.
Det, der gør dette muligt, er en kreds af kommunikationssatellitter i geostationær bane. Disse satellitter, der kredser ca. 36.000 km over ækvator, ser ud til at svæve over den samme del af Jordens overflade. De modtager tv-signaler fra paraboler på jorden og forstærker dem derefter. Derefter sender satellitten billederne og lyden videre tilbage til seerne.
Den moderne æra inden for satellit-tv begyndte i juli 1962, da Telstar 1 sendte de første direkte tv-programmer fra USA til Storbritannien. I 1965 blev Early Bird den første satellit, der blev brugt til regelmæssige tv-udsendelser mellem Nordamerika og Europa.
Tidligere skulle tv-signaler sendes til store parabolantenner på særlige jordstationer, før de blev udsendt til lokale antenner. I dag er satellitsignalerne så kraftige, at de kan modtages af små paraboler på tagene af kontorer og huse. Dette digitale tv, der sendes direkte til hjemmet, er blevet meget populært i mange lande.
Der kan også oprettes direkte satellitforbindelser mellem fjerntliggende kontorer eller mellem læger på byhospitaler og patienter i afsidesliggende landsbyer. Satellitter bruges desuden til digitale radioudsendelser, som kan modtages i biler og på bærbare radioer.
