ESA har arbejdet med satellitkommunikation siden 1970’erne. Allerede i 1980 blev organisationens Orbital Test Satellite brugt til videoforbindelser mellem grupper i Tyskland og Storbritannien. Den videreformidlede desuden nødopkald, efter at en brand havde ødelagt jordbaserede systemer i Lyon.
Kort tid efter skabte en satellit ved navn Marecs et gennembrud inden for mobilkommunikation. I stedet for at benytte upålidelig kortbølgeradio kunne man nu bruge satellittelefoner til at ringe fra skib til land.
I slutningen af 1980’erne og 1990’erne blev der opsendt fire ECS-satellitter. Hver af dem kunne håndtere 12.000 telefonforbindelser og 10 tv-kanaler i hele Europa.
Fremskridt inden for direkte transmission fra satellit til parabolantenner på hustagene kom med ESA’s Olympus-satellit i 1989. Olympus blev også brugt til den første dataoverførsel mellem to satellitter.
De seneste fremskridt stammer fra en satellit ved navn Artemis. Den 30. november 2001 blev den brugt til den første nogensinde transmission af billeder ved hjælp af en laserstråle. Der blev sendt perfekte billeder fra SPOT 4-satellitten, der kredser i en højde af 832 km, til Artemis, der befinder sig 31 000 km over Jorden.
I dag bruges Artemis til at sende billeder og enorme datamængder fra Envisat til ESA-centret i nærheden af Rom.
