Måner er naturlige himmellegemer, der kredser om planeter. Forskere omtaler dem normalt som planetariske satellitter (menneskeskabte satellitter kaldes undertiden kunstige måner). Der er omkring 170 måner i vores solsystem. De fleste af dem kredser om gasgiganterne Jupiter og Saturn. Små planeter har som regel kun få måner: Mars har to, Jorden har én, mens Venus og Merkur ikke har nogen.
Jordens Måne er usædvanlig stor i forhold til planeten. De fleste måner virker små i sammenligning med den planet, de kredser om. Nogle af Jupiters og Saturns måner er dog langt større end vores Måne. Ganymedes og Titan er større end planeten Merkur.
Deres lille størrelse betyder, at næsten alle måner ikke er i stand til at fastholde en atmosfære. Deres svage tyngdekraft gør, at gasserne kan undslippe ud i rummet. Den eneste undtagelse er Titan, den største måne i Saturns system. Titan har en tykkere og tættere atmosfære end Jorden. Nitrogen er den dominerende gas i begge atmosfærer, men på Titan findes der hverken ilt eller liv. Overfladen er skjult af en orange tåge. Nogle forskere betragter Titan som en primitiv Jord i dybfrysning.
Man mener, at nogle måner, herunder vores egen Måne, blev dannet under voldsomme sammenstød tidligt i solsystemets historie. Månen blev dannet af den sky af vragdele, der blev efterladt i kredsløb omkring Jorden. Andre måner kan være vokset frem af en sky af gas og støv, der omgav de store planeter, da disse trak materiale ind. De fleste af de mindre måner er kometer eller asteroider, der blev indfanget, da de passerede for tæt på en stor planet.
