ESA’s Aeolus Satellitten har kredset om Jorden i næsten fem år. Dens opgave er at afprøve nye teknologier, undersøge vindforholdene omkring vores planet og sende data til meteorologer for dermed at forbedre vejrudsigterne for hele kloden!
Aeolus var en banebrydende satellit, der kunne måle globale vindforhold fra rummet ved hjælp af en laser. De indsamlede data kunne nå frem til vejrprognoserne inden for tre timer, hvilket gjorde den til et fremragende redskab for store vejrprognosetjenester over hele verden, herunder Det Europæiske Center for Mellemlangtidsvejrprognoser og det britiske Met Office. Aeolus er også blevet brugt til at indsamle viden om vulkanske røgsøjler, forstå støv fra Sahara og endda studere havets biokemi!
Nu er brændstofforsyningen næsten opbrugt, og missionen må afsluttes. Aeolus var konstrueret til at kredse 320 km over Jordens overflade, men den falder nu langsomt med omkring 1 km hver dag. Missionsingeniørerne har altid vidst, at dette øjeblik ville komme, og de havde derfor planlagt, at Aeolus naturligt skulle falde tilbage til Jorden og brænde op i atmosfæren. ESA’s rumfartøjsingeniører har imidlertid besluttet at forsøge sig med en assisteret genindtræden – den første af sin art!
Afsendelse af signaler fra ESA’s rumoperationscenter i Tyskland, vil flyvekontrolteamet bruge det lille brændstof, Aeolus har tilbage, til at styre satellitten under dens tilbagevenden til Jorden. Størstedelen af satellitten vil brænde op, når den befinder sig ca. 80 km over Jordens overflade. På det tidspunkt vil Aeolus være placeret over et havområde så langt væk fra land som muligt, så hvis der skulle være dele af satellitten, der når ned til overfladen, er det meget usandsynligt, at nogen mennesker vil være i fare.
Tim Flohrer, leder af ESA’s kontor for rumskrot, forklarer: “Dette forsøg på assisteret genindtræden går langt ud over sikkerhedsbestemmelserne for missionen, som blev planlagt og udformet i slutningen af 1990”erne. Hvis alt går efter planen, vil Aeolus leve op til de gældende sikkerhedsbestemmelser for missioner, der udformes i dag.«
Hvis det lykkes, kunne denne metode til assisteret genindtræden i atmosfæren bruges til at hjælpe andre ældre satellitter med at trænge ind i Jordens atmosfære og dermed afslutte deres missioner på den sikreste måde!
Interessant faktum: Fem år er langt længere, end det var planlagt, at Aeolus skulle være i kredsløb. I løbet af denne periode har den Aladin Instrumentet har sendt syv milliarder ultraviolette lysimpulser ned for at undersøge Jordens vind!
