Den 13. marts 1986 sendte ESA’s rumfartøj Giotto billeder tilbage af et sort, kartoffelformet objekt, der udstødte lysende stråler af materiale ud i rummet. Det var første gang, man havde set den faste kerne i hjertet af en komet.
Giottos mål var Halleys komet, opkaldt efter den britiske astronom Edmond Halley fra det 17. århundrede. Han var den første, der indså, at denne lysende komet er en regelmæssig gæst, der vender tilbage til det indre solsystem hvert 75.–76. år. Dens næste besøg på vores himmel er planlagt til 2061.
Halleys komet er den mest berømte blandt de millioner af kometer, der kredser om Solen. Selv når den befinder sig i mørket i det ydre solsystem, påvirker Halley stadig vores planet. Hvert år i oktober passerer Jorden gennem en strøm af fint støv, som kometen har efterladt, hvilket forårsager Orionid-meteorregnen. Halleys komet menes også at være årsagen til Eta-Aquarid-meteorregnen, der finder sted hvert år i maj. Disse meteorer, der ofte kaldes “stjerneskud”, er lysende spor efter små, hurtigt bevægende korn af kometrester, der brænder op i Jordens atmosfære.
Siden Giottos bemærkelsesværdige succes er andre kometer blevet undersøgt af rumfartøjer. Den mest ambitiøse mission er dog ESA’s kometjagende rumfartøj Rosetta, som vil nå frem til kometen Churyumov-Gerasimenko i 2014. Rosetta vil flyve tæt forbi kometkernen og foretage en grundig undersøgelse af de forandringer, der sker, når den opvarmes af Solen. Den vil også udsende et lille rumfartøj ved navn Philae, der skal gennemføre den første bløde landing på en komet!
