Et avanceret ‘elektronisk næse’-system, der oprindeligt blev udviklet til at overvåge luftkvaliteten inde i rumstationer, bruges nu til at redde liv her på jorden. Systemet blev med succes anvendt på to ESA-missioner til rumstationen Mir i 1995 og 1997. Det viste sit værd, da det ‘lugtede’ de tidlige tegn på en potentielt dødelig brand om bord.
Den elektroniske næse består af tre dele. En avanceret sensor opfanger små mængder af usædvanlige stoffer i luften. En mikrochip genkender disse forurenende stoffer. Et softwarebaseret behandlingssystem udløser derefter en alarm, hvis de er skadelige.
I de seneste år har ingeniører fra Tyskland og Sverige, med støtte fra ESA, udviklet systemet til industrielle anvendelser. Som følge heraf er det blevet indført som et branddetekteringssystem, der skal give tidlig varsling om brande i Stockholms metrosystem. Den elektroniske næse, der er i stand til at opfange de første tegn på røg i byens 56 metrostationer og 60 km tunneler, påvirkes i langt mindre grad af fugtighed og fint støv end tidligere detekteringssystemer.
Systemet har også vist sin værdi som et tidligt varslingssystem for hospitalsbakterier. Tidlig påvisning af vira og infektioner er afgørende for at redde livet for patienter, der har fået en organtransplantation eller ligger på intensivafdelinger. Bakterier og svampe i luften udgør ligeledes en høj infektionsrisiko for patienter, der er i respirator. Ved at identificere disse luftbårne mikrober gør den elektroniske næse det lettere at ordinere den rette medicin og fungerer som et afgørende redskab i bekæmpelsen af infektioner.
