De fleste rumfartøjer bringes i kredsløb omkring Jorden. Men dette er ikke altid det optimale sted for videnskabelige satellitter, der udforsker det fjerne univers.
Hubble-rumteleskopet kredser i en cirkulær bane 600 km over jordoverfladen med en hældning på 28,5 grader i forhold til ækvator. Denne bane omkring Jorden gør det lettere at udføre reparationer og vedligeholdelse af observatoriet. Jorden og Månen skygger dog for store dele af himlen.
Hubbles efterfølger, James Webb-rumteleskopet, vil operere langt længere væk. Det vil blive placeret i en stabil bane ved det såkaldte L2-Lagrange-punkt, 1,5 millioner km væk på Jordens natside.
L2 er et af Jordens fem Lagrange-punkter. Ved disse punkter ophæver Jordens, Månens og Solens tiltrækningskræfter hinanden, så det er let at holde en satellit på samme position.
Andre satellitter, såsom ESA’s SOHO-observatorium, skal hele tiden holde øje med Solen. Dette rumfartøj befinder sig ved Lagrange-punktet L1, 1,5 millioner km i retning mod Solen fra Jorden.
Da Jordens og Solens tyngdekraft er i ligevægt ved L1, kan SOHO hele tiden svæve mellem dem uden at forbruge ret meget brændstof.
