ESA Kids

Ny transport

SMART-1 showing off ion engine
SMART-1 viser sin ionmotor frem
Åbn billedet

Rummet er uendeligt stort. En rejse til Månen – vores nabo i rummet – vil tage tre dage med almindelige kemiske raketter. Rejser til Mars, asteroiderne og de ydre planeter vil vare mange måneder eller endda år.

Under lange rumrejser forringes astronauternes helbred og fysiske form som følge af udsættelse for stråling og vægtløshed. Lange missioner kræver desuden mere luft, vand og mad og øger risikoen for, at noget går galt. Men hvordan kan man forkorte missionerne?

En mulighed er at gøre raketmotorerne mere effektive. ESA’s ingeniører har allerede bygget et elektrisk fremdrivningssystem til SMART-1-missionen til Månen. Elektriske motorer er meget mindre og lettere end almindelige motorer. Selvom de bruger langt mindre brændstof, er de i stand til at opnå en højere udstødningshastighed – altså den hastighed, hvormed gassen fra motoren skyder ud i rummet.

Ved hjælp af elektricitet, der genereres af sollys, der falder på ‘vinger’ bestående af solceller, kan de gradvist øge et rumfartøjs hastighed, indtil det bevæger sig mange gange hurtigere end en kemisk raket.

Til missioner langt fra Solen vil der være behov for atomdrevne motorer. Med sådanne motorer vil det på sigt måske være muligt at flyve til Mars på blot et par dage.