Den 14. januar 2005 gennemførte ESA’s Huygens-sonde en historisk landing på overfladen af Saturns kæmpemåne, Titan. Nu, efter en grundig analyse af dataene fra Huygens, har forskerne afdækket mange af mysterierne omkring denne måne, der er på størrelse med en planet.
Under det 2½ timer lange fald registrerede instrumenterne oplysninger om temperatur, vindhastighed og atmosfærens sammensætning. Resultaterne viser, at Huygens havde en ujævn rejse, da den blev blæst mod øst af højtliggende vinde på over 100 km i timen. Men i takt med at den drev nedad gennem den orange tåge, steg temperaturen og atmosfærens tæthed, mens vindhastigheden faldt. Vindene skiftede retning i en højde af 7 km og bar Huygens blidt mod vest i de sidste minutter af nedstigningen.
Atmosfæren bestod hovedsageligt af nitrogen med ca. 5 procent metan, og tågen i atmosfæren bestod også hovedsageligt af metan. (På Jorden forbrændes metangas i kedler og komfurer.)
De omkring 350 billeder, der blev taget under missionen, afslørede et isdækket landskab præget af mørke kanaler, der snor sig mod en glat ‘kystlinje’. Metanregnbyger fylder til tider de tørre kanaler og skaber midlertidige floder, der eroderer overfladen og transporterer løst materiale ud på de nærliggende sletter.
Det flade lavlandsområde, hvor Huygens landede, var dækket af småsten eller små isklumper. Selvom overfladen var ret blød, lidt ligesom let sammenpresset sne, var den ekstremt kold (-180 °C) – langt koldere end Antarktis. Den finkornede is var gennemvædet af metan, som fordampede, da den varme sonde kom i berøring med den.
