For 30 år siden i dag, den 28. november 1983, blev det første europæiskbyggede Spacelab sendt ud i rummet med rumfærgen Columbia. ESA’s første astronaut, Ulf Merbold, deltog i den mission, hvilket markerede ESA’s indtræden i bemandet rumfart.
De seks astronauter ombord på Spacelab-1 arbejdede i to hold på 12-timers vagter, hvilket sikrede en kontinuerlig drift. De gennemførte over 70 eksperimenter inden for solfysik, rumplasmafysik, astronomi, jordobservation, materialevidenskab, teknologi og biovidenskab.
Efter at have kredset 166 gange rundt om Jorden på lidt over 10 dage landede Columbia igen på Jorden den 8. december.
Mellem 1983 og 1998 fløj Spacelab-modulerne med rumfærgen 22 gange og tilbragte i alt 244 dage i kredsløb! Forsøgene undersøgte mulighederne for forskning i vægtløshed inden for mange videnskabelige områder, hvilket førte til udviklingen af rumaldermetaller, der i dag anvendes i masseproducerede smartphones, og afdækkede områder inden for rumforskning, der viser lovende resultater i behandlingen af kroniske muskelsygdomme.
Europas Columbus-laboratorium på ISS er en videreudvikling af Spacelab. Indvendigt anvendte Spacelab standardiserede forskningsreoler, som bidrog til dets succes og blev overtaget til alle stationens laboratoriemoduler.
Ligesom Spacelab blev drevet af internationale hold af astronauter, så er det også tilfældet med de nuværende europæiske eksperimenter og laboratorier på rumstationen. De holdes i gang og udfører videnskabelige undersøgelser takket være stationens faste besætning – som nu også omfatter europæiske astronauter.
