I astronomien er en satellit et objekt, der kredser om en planet. Der findes flere hundrede naturlige satellitter, eller måner, i vores solsystem. Der er desuden blevet opsendt tusindvis af kunstige (menneskeskabte) satellitter siden 1957. Disse har mange forskellige anvendelsesformål, herunder at tage billeder af Solen, Jorden og andre planeter samt at kigge dybt ud i rummet mod sorte huller, fjerne stjerner og galakser. Der findes også kommunikationssatellitter, vejrsatellitter og Den Internationale Rumstation.
Den første kunstige satellit, Sputnik 1, blev opsendt i 1957. Den var meget enkel. En lille aluminiumskugle, omtrent på størrelse med en strandbold, med fire lange antenner, og den blev drevet af batterier. Inde i Sputnik var der radiosendere, der udsendte en karakteristisk bip-bip-lyd, som kunne høres over hele verden. Opskydningen af denne lille og enkle satellit markerede begyndelsen på rumalderen.
Moderne satellitter er langt mere komplicerede. De fleste satellitter er konstrueret til at være så stærke og lette som muligt. De er bygget efter den samme grundlæggende model. En platform, der kaldes en bus, indeholder alle de vigtigste systemer, herunder batterier, computer og manøvreringsraketter. Fastgjort til bussen er antenner, solcellepaneler og nyttelastinstrumenter (såsom kameraer, teleskoper og kommunikationsudstyr).
Satellitter skal forsynes med strøm. Dette sker normalt ved hjælp af store solpaneler (vinger), der er dækket af lysfølsomme solceller. Panelerne er mange meter lange og skal foldes sammen under opsendelsen. Solcellerne leverer flere kilowatt strøm, selvom deres effektivitet aftager med alderen. De fleste paneler kan drejes, så de opfanger så meget sollys som muligt. Når satellitten kommer i skygge, får den sin strøm fra genopladelige batterier.
Den side af en satellit, der vender mod Solen, bliver meget varm, mens den side, der ligger i skygge, bliver meget kold. Dette udgør et problem, da det meste satellitudstyr er følsomt over for ekstrem varme eller kulde. Blandt de metoder, der anvendes til at beskytte instrumenterne, er brug af lagdelte tæpper, der ligner aluminiumsfolie, for at holde på varmen, samt montering af køleribber til at aflede varme fra det elektriske udstyr.
