En bil uden hjul eller motor har kun ringe værdi. På samme måde er der visse dele, der skal indbygges i en satellit.
De fleste rumfartøjer er afhængige af batterier og solceller som strømkilde. Solceller er skiveformede stykker af silicium eller andre materialer, der producerer elektricitet, når sollys rammer dem.
Hvis tusindvis af disse celler samles i store moduler til solcellepaneler, kan de forsyne et ret stort rumfartøj med strøm. Cellerne oplader desuden batterierne, når de udsættes for sollys. Når rumfartøjet kommer i skygge, overtager batterierne strømforsyningen.
Rumfartøjer er udstyret med flere antenner. Disse fungerer som ører og sikrer kommunikationsforbindelsen til Jorden. Den vigtigste af disse er en parabol med en diameter på op til 2 m, der kan sende og modtage store mængder data og information.
Rumfartøjets hjerne er dets computersystem. Data kan gemmes i computerens hukommelse eller sendes tilbage til Jorden i realtid via antennerne.
Computeren gemmer også instruktioner om, hvordan rumfartøjet skal betjenes. Dette fungerer som en sikkerhedsforanstaltning, hvis kontakten går tabt, eller der opstår en fejl.
Rumfartøjer har også brug for små motorer til at navigere i rummet. Der findes forskellige typer motorer.
Rumfartøjer drejer og ruller ved at affyre raketmotorer. Disse sender varme gasser ud i rummet med høj hastighed. Nogle satellitter har ionmotorer. Disse bruger et stærkt elektrisk felt til at drive gassen ud i rummet.
