Det er hundreder af år siden, at Christopher Columbus sejlede rundt om Jorden og opdagede nye verdener — men lad ingen fortælle dig, at opdagelsernes tidsalder er forbi. Universet er uendeligt stort og fuld af mysterier, der venter på at blive afsløret, såsom kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, som i øjeblikket udforskes af rumfartøjet Rosetta.
Siden Rosetta ankom til kometen i august sidste år, har den undersøgt over to tredjedele af kometens overflade, og det har vist sig at være mere interessant end forventet. Landskabet er en spændende blanding, hvor nogle områder er dækket af tykt støv, mens andre er præget af klippeskrænter og kløfter. Andre områder byder på enorme fordybninger, huller og kampesten eller glatte ørkener.
Mange af de stejle klippevægge på Rosetta er dækket af sprækker, der ser farlige ud. Den største sprække er 500 meter lang – det svarer til fem fodboldbaner!
Et andet spændende fænomen er de stråler, der er blevet observeret stige op fra fordybningerne spredt ud over kometens overflade. Gassen, der strømmer ud af disse stråler, virker lidt ligesom vinden på Jorden og blæser støv rundt på overfladen. Dette skaber undertiden krusninger på overfladen, ligesom dem man nogle gange ser på stranden, når tidevandet trækker sig tilbage.
I de få måneder, Rosetta har rejst ved siden af kometen, har vi allerede lært utroligt meget. I takt med at Rosetta indsamler flere og flere data i løbet af det kommende år, er forskerne overbeviste om, at de endelig vil kunne besvare nogle vigtige spørgsmål om, hvordan vores solsystem blev dannet!
Sjovt faktum: En dag på Rosettas komet varer halvt så længe som en jorddag, nemlig kun 12 timer. Men det tager seks gange længere tid end på Jorden at kredse én gang rundt om Solen.
