Hver gang den europæiske Ariane 5-raket letter fra Kourou, falder dens rakettrin ned i havet eller brænder op i atmosfæren. Raketter som Ariane 5 betegnes som ‘engangsraketter’.
At smide en raket væk hver gang den affyres, virker spildt og dyrt. Omkostningerne holdes dog nede ved at fremstille raketter i serieproduktion. De bygges på samlebånd – lidt ligesom dyre biler.
Engangsraketter kan også blive meget pålidelige. Hvis en raket svigter under opsendelsen, er det ret nemt at finde ud af, hvad der gik galt, og rette fejlen.
Den anden tilgang går ud på at bygge et genanvendeligt løftefartøj. Indtil nu har det eneste, der har været i brug, været den amerikanske rumfærge.
De fleste dele af rumfærgen er konstrueret til at kunne flyve op til 100 gange. Rumfærgens fastbrændstofraketter kan også genbruges, hvis det er nødvendigt. Det er kun den eksterne brændstoftank, der kasseres hver gang.
Shuttle-rumfærgen er imidlertid meget dyr at bygge og at flyve med. Det skyldes hovedsageligt, at den er konstrueret til at medbringe op til syv besætningsmedlemmer. Den skal desuden kunne modstå den ekstreme varme ved genindtrækningen i atmosfæren og lande på en landingsbane. Der er ikke planer om andre genanvendelige løftefartøjer, selvom undersøgelserne af sådanne fartøjer fortsætter.
ESA vil nøje undersøge begge tilgange, så der på sigt kan træffes en beslutning om, hvordan Ariane 5 skal erstattes.
