ESA Kids

ExoMars ankommer til den røde planet!

This picture shows what the Trace Gas Orbiter will look like when its thrusters are firing, moving it into orbit around Mars
Dette billede viser, hvordan Trace Gas Orbiter vil se ud, når dens raketmotorer er tændt og bringer den i kredsløb om Mars
Åbn billedet

ExoMars er nået frem til planeten Mars! ExoMars-missionen består af to dele: en rumsonde ved navn Trace Gas Orbiter og en robotlandingsfartøj ved navn Schiaparelli.

Trace Gas Orbiter aktiverede med succes sine raketmotorer i over to timer for at sænke rumfartøjets hastighed og ændre dets retning. Dette var nødvendigt for at bringe det i kredsløb om Mars, i stedet for at suse lige forbi. Alt gik præcis efter planen! Trace Gas Orbiter vil bruge det næste år på at udnytte friktionen fra Mars’ atmosfære til at foretage yderligere justeringer af sin bane. Når det er færdigt, vil den begynde at undersøge gasserne omkring Mars.

This picture shows what Schiaparelli would have looked like with its parachute out
Dette billede viser, hvordan Schiaparelli ville have set ud med faldskærmen udfoldet

I mellemtiden susede Schiaparelli-landingsfartøjet videre mod Mars’ overflade. Det vides endnu ikke, om det landede sikkert, eller om det styrtede ned. Under Schiaparellis 6 minutter lange rejse sendte det opdateringer via radiosignaler. Disse bliver i øjeblikket analyseret af missionens forskere, så de kan finde ud af, hvad der er sket.

The ExoMars mission control team
ExoMars-missionens kontrolteam

Det ser ud til, at de fleste dele af planen – såsom Schiaparellis opbremsning i Mars’ atmosfære, udkastningen af den bageste del af varmeskjoldet og udløsningen af faldskærmen – fungerede godt. Men signalerne ophørte et øjeblik før den forventede landing på overfladen. Hvad der skete i den aller sidste del af Schiaparellis rejse, er i øjeblikket et mysterium. Men ESA’s forskere og ingeniører arbejder på højtryk med at indsamle flere data for at finde et svar.

Schiaparelli er udviklet til at afprøve ny teknologi, der skal bruges til at lande på Mars. Så selvom nogle dele ikke fungerede som forventet, vil de data, der er sendt tilbage, være yderst nyttige for missionens forskere, da de dermed vil kunne foretage forbedringer til fremtidige landingsfartøjer!

Sjovt faktum: Trace Gas Orbiter er ESA’s anden rumsonde i kredsløb om Mars. Den slutter sig til Mars Express, som har været der i 13 år!