Saturn er den sjette planet regnet fra Solen. Man troede, at den var den fjerneste af planeterne, indtil teleskopet blev opfundet.
Saturn er den næststørste planet efter Jupiter og består hovedsageligt af de lette gasser brint og helium. Der ville være plads til 764 jordkloder inde i Saturn, men gasgiganten vejer kun 95 gange så meget som vores stenplanet. Hvis man kunne lægge alle planeterne i et bassin med vand, ville Saturn være den eneste, der ville flyde.
På trods af sin størrelse roterer Saturn én gang på lidt over 10 timer. Dens rotation er så hurtig, at den bule udad ved ækvator, hvilket får den til at ligne en sammenpresset bold.
Gennem et teleskop fremstår Saturn som en lysegul planet. Den har ingen fast overflade, så det, vi ser, er skyer, der fremstår som lyse og mørke bånd. Disse skyer drives fremad af meget stærke vinde. En stor del af den varme, der driver disse vinde, stammer fra planetens indre. Over skytoppene findes et fladt, skiveformet ringsystem.
Meget af det, vi ved om Saturn, stammer fra NASA-ESA-missionen Cassini-Huygens. Cassini-rumfartøjet har kredset om planeten siden 1. juli 2004. Det har udforsket mange af Saturns måner, især Titan, der er på størrelse med en planet. Det har også sendt utroligt detaljerede billeder og andre data tilbage om Saturns tordenvejr, de tusindvis af isringe og magnetfeltet.
Den 14. januar 2005 landede den europæiske Huygens-sonde med faldskærm på Titans skjulte overflade. Det var den første bløde landing på en anden planetmåne (bortset fra vores egen Måne). Den orangefarvede Titan viste sig at være en mærkelig, iskold verden, hvor metanregn fylder søer og floder.