Indimellem bliver vores Mælkevej oplyst af en kæmpe eksplosion. Denne voldsomme begivenhed, der kaldes en supernova, markerer en superkæmpestjernes død – en stjerne i den tunge vægtklasse, der er mange gange større end Solen. En af de seneste supernovaer i Mælkevejen fandt sted for omkring 340 år siden i stjernebilledet Cassiopeia, og den er derfor kendt som Cassiopeia A (Cas A).
Cas A ligger 10.000 lysår fra Jorden. Observatorier som NASA-ESA’s Hubble-rumteleskop har foretaget detaljerede undersøgelser af den tilbageværende sky af glødende gas og støv.
Billederne viser en sønderrevet ring af materiale, der bevæger sig hurtigt væk fra eksplosionsstedet. En del af materialet bevæger sig med en hastighed på omkring 50 millioner km i timen (hurtigt nok til at tilbagelægge afstanden fra Jorden til Månen på 30 sekunder!). De enorme hvirvler af vragdele lyser, fordi de er blevet opvarmet af chokbølgen fra supernovaen, da den passerede forbi.
Der findes flere typer supernovaeksplosioner. Cas A eksploderede, da en lille stjerne, en såkaldt hvid dværg, sugede en stor mængde stof til sig fra en nærliggende stjerne. Efterhånden som gassen hobede sig op, blev den hvide dværg så varm og aktiv, at den eksploderede. Andre supernovaer opstår, når massive stjerner løber tør for brændstof i deres kerner. Da kernen ikke længere kan afgive energi, kollapser den og ødelægger stjernen.
Supernovaer er vigtige, fordi de spreder stjernemateriale ud over hele galaksen. Næsten alt på Jorden (inklusive os!) består af grundstoffer (som f.eks. kulstof og jern), der stammer fra dette stjernestøv.
