At bo på en rumstation er lidt som at bo i en ørken. Der er meget lidt vand til rådighed, og hver eneste dråbe er dyrebar.
Rumfærgen har brændselsceller, der omdanner brint og ilt til elektricitet. Der dannes store mængder vand som et biprodukt. Men der er ingen brændselsceller på Den Internationale Rumstation (ISS).
Næsten alt det vand, der bruges på ISS, skal transporteres fra Jorden med rumfærgen eller automatiske rumfartøjer som f.eks. Ruslands Progress eller ESA’s ATV. Astronauterne bruger vandet til at drikke og til at tilberede mad.
Nogle tidligere rumstationer var udstyret med brusere, men sådanne findes hverken i rumfærgen eller på ISS. I stedet bruger astronauterne en fugtig, sæbeindsmurt klud til at vaske sig med. Der vaskes heller ikke snavset service. Brugte madbeholdere knuses og smides væk.
En del af vandet på ISS udvindes fra luften og genbruges. Et russisk anlæg kan på denne måde producere 24 kg vand om dagen. Vandet renses og bruges til drikkevand eller til madlavning.
Toilettet bruger en luftstrøm i stedet for vand til at skylle afføringen væk. Urinen, der dannes, når astronauterne benytter toilettet, renses og genbruges ligeledes.
